Du skriver under på:
-
Vi skal have et straksforbud mod opførsel af nye biomasseværker. Et nyt anlæg forlænger nemlig afhængigheden af biomasse i 25+ år!
Stop nye biomasseanlæg
-
Stop import af udenlandske træpiller og skovflis, som har den mest skadelige effekt på klima og biodiversitet.
Stop import af udenlandsk træ
-
Udfas statsstøtten til biomasse – og reducer i stedet afgifterne på ægte grønne alternativer som sol- og vindenergi. På den måde kan vi få reel bæredygtig energi i Danmark.
Stop statsstøtte til biomasse
-
Politikerne skal lave en helt konkret køreplan for, hvordan vi slipper af med ubæredygtig biomasse i vores energiproduktion
Gør biomasse til fortid
Afbrænding af træer er helt i skoven
Danmark vil så gerne være et grønt foregangsland. Men hvert år fyrer vi op i vores varmeværker med hvad der svarer til 7,3 millioner træer fra både danske og andre landes skove! Vi kalder det grøn energi - problemet er bare, at afbrænding af træer slet ikke er CO₂-neutralt.
Alligevel tæller det med som en vedvarende energikilde i Klimaministeriets regnemaskine - fordi man antager, at de store mængder CO₂ som udledes når man fælder og afbrænder træer, hurtigt genoptages af nyplantede træer. I virkeligheden kan det tage fra årtier til århundreder før den udledte CO₂ er blevet genoptaget - og i mange tilfælde, sker der slet ingen genplantning.
Danmarks kreative klimabogføring
Afbrænding af træer og anden biomasse er skyld i hele 31% af Danmarks samlede CO₂-udledning – det er mere end både transport- og landbrugssektoren. Men i Danmarks klimaregnskab bliver det tal på magisk vis reduceret til et stort rundt nul, fordi man fejlagtigt regner med at den udledte CO₂ hurtigt genoptages. Denne kreative klimabogføring er et kæmpe problem for både klimaet og naturen – og vi bør hurtigst muligt udfase biomasse som varmekilde, og i stedet omstille til ægte, vedvarende energiløsninger som sol, vind og geotermi.
Skriv under og stop biomasse-
Lige nu regner Klimaministeriet afbrænding af træer og anden biomasse for at være en vedvarende energikilde. Det antages, at de store mængder CO₂ som udledes, når man fælder og afbrænder træer, hurtigt genoptages af nyplantede træer. Men i virkeligheden kan det tage fra årtier til århundreder før den udledte CO₂ er blevet genoptaget og det er meget usikkert, om det, der udledes, faktisk ender med at blive optaget 1:1.
Det er veldokumenteret, at urørte skove lagrer mere kulstof end skove der dyrkes med henblik på træproduktion. Gamle skove akkumulerer store mængder kulstof over lang tid – både i levende biomasse, i dødt ved og i jorden. Flere studier, bl.a. dette, har desuden vist, at gamle skove fortsætter med at optage kulstof i århundreder, modsat tidligere antagelser om at de kulstofmæssigt bliver neutrale på et tidspunkt.
Når en skov drives intensivt, frigives store mængder af den oplagrede CO₂ når man fælder træerne og brænder dem af. Dyrkede skove hvor der ofte fældes træer rummer derfor typisk mindre lagret kulstof end urørte skove, hvor træerne får lov at blive gamle og dø naturligt. Internationale studier peger på, at bevarelse af eksisterende gamle skove er et af de mest effektive klimatiltag, netop fordi disse skove indeholder store, stabile kulstoflagre.
-
At Danmark har så højt et forbrug af biomasse til varmeproduktion skyldes bl.a., at der gives markant statsstøtte til biomasseafbrænding. Alene i Finansloven i 2023 blev der afsat én milliard kroner i direkte støtte til biomasseafbrænding. Og Rådet for Grøn Omstilling anslår, at staten i 2023 gav sammenlagt seks milliarder kroner i støtte til biomasseafbrænding gennem både direkte støtte og indirekte fordele som fx afgiftsfritagelse, hvilket de mener er med til at forsinke omstillingen til en elbaseret, bæredygtig energiproduktion i Danmark.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at hvis vi skal flytte Danmarks energiproduktion i en mere bæredygtig retning, så skal statsstøtte og afgiftsfritagelse for biomasse udfases. Og samtidig skal afgifterne på ægte grønne alternativer som sol- og vindenergi reduceres. På den måde kan vi få reel vedvarende og bæredygtig energi i Danmark.
Danmarks biomasseforbrug eskalerer
Ingen skov tilbage om 50 år?
I Danmark har vi ét af de højeste forbrug af træer til afbrænding i verden. Faktisk ville alle skove i verden være fældet om 50 år, hvis alle afbrændte træ i varmeforsyningen, i samme omfang som vi gør i Danmark!
Langt det meste træ brændes af
Op mod 90% af alt træ på det danske marked, inklusiv det der importeres fra andre lande, ender med at blive brændt af til energi. Det står i kontrast til energisektorens forvisninger om, at det primært er resttræ, der afbrændes.
Samtidig stammer omkring halvdelen af det træ, der brændes af, fra udokumenterede kilder – det drejer sig om træer, der ikke er omfattet af en certificerings-ordning og der er dermed ingen garanti for, at træerne genplantes efter fældning.
Statsstøtte fastholder sort biomasse
Prisen på biomasse er steget kraftigt de seneste 20-25 år og denne prisudvikling forventes af fortsætte de næste 20 år. At Danmark har satset så markant på biomasse som varmekilde, har gjort det lukrativt at dyrke og fælde træer med statsstøtte og afgiftsfritagelse - og det er med til at skrue priserne i vejret. Det giver jordejerne et stærkt incitament til at fælde og sælge træ til afbrænding som biomasse, hvilket resulterer i færre levesteder til truede arter, faldende biodiversitet og færre træer der kan optage og lagre CO₂.
Skriv under nu!Afbrænding af træer presser de truede arter
Det er rigtig dårlig nyt for naturen, at vi fælder så meget skov til afbrænding i varmeværkerne. Når træerne fældes og fragtes væk, forsvinder levestederne for de dyr og planter, der bor i og omkring træerne. Det er en alvorlig trussel mod de sårbare økosystemer og resulterer i et tab af biodiversitet. Selvom skoven genplantes, går der mange år, før naturen igen er af en kvalitet, som gør at en mangfoldighed af dyr og planter kan trives og finde føde. Og Klimarådet konkluderer, at selv klimabæredygtig biomasseproduktion kan have negative konsekvenser på skovenes biodiversitet.
Det er især problematisk, når der fældes træer til energiproduktion i særligt værdifulde skov med høj biodiversitet som er hjemsted for truede arter – og det finder desværre sted. Bl.a. har Operation X på TV2 påvist, hvordan der i Danmark afbrændes træer fra beskyttede naturområder i Baltikum.
Urørte naturskove har højere biodiversitet
Forskning viser tydeligt, at urørte naturskove generelt rummer højere biodiversitet end intensivt dyrkede produktionsskove. Det er helt naturligt, fordi dyrkede skove primært forvaltes med træproduktion som formål – ofte med monokulturer, kort rotation og fjernelse af dødt ved – hvilket reducerer levesteder for mange arter.
I Danmark betragtes mangel på urørt skov som en væsentlig årsag til tilbagegangen for skovlevende arter, mens intensiv hugst og ensartet genplantning forringer levestederne og dermed de grundlæggende betingelser for biodiversitet.
Skriv under nu!-
For at kunne dække Danmarks store forbrug af biomasse til varmeproduktion, importerer vi ca 30% af den træbaserede biomasse i form af træpiller og skovflis fra andre lande, bl.a. fra Letland, Estland, Litauen, USA, Canada, Norge og Sverige. Hugsten på træer i udlandet er særlig problematisk, da adskillige eksempler viser, at en del af den træbaserede biomasse, som vi køber fra udlandet, stammer fra træer fældet i særligt biodiversitetsrige skove. Det fik 300 estiske forskere og fagfolk til at sende et åbent brev til den danske regering i 2020, hvor de kritiserer Danmarks import af biomasse fra Estlands skove og advarer om, at denne praksis fører til tab af biodiversitet og truer gamle naturskove, som burde beskyttes.
Samtidig lægger Danmark ansvaret for genplantning af skov over til de udenlandske leverandører og gør dermed dem ansvarlige for at sikre genoptag af den CO₂ som udledes, når vi brænder den træbaserede biomasse af i Danmarks varmeværker. Det er problematisk, at et land som Danmark overlader CO₂-regningen til andre lande, især når det er dokumenteret, at løfterne om genplantning ikke altid overholdes.
Den importerede biomasse er derfor særligt skadelig for både klimaet og naturen, og derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at netop den importerede biomasse skal udfases først.
-
Der er store udfordringer med bæredygtighedscertificeringerne, som fx mærkningsordningerne FSC, PEFC og SBP. De burde sikre at der plantes skov igen efter fældning, men i praksis sker det ikke altid og certificeringen er dermed ikke en garanti for, at nye skove automatisk opvejer de tab, der sker når man fælder og brænder træer af.
Mange energiselskaber henviser til certificeringsordninger som bevis på, at biomassen er “bæredygtig”. Men flere uafhængige undersøgelser har afdækket problemer selv inden for certificeret biomasse. Certificering udelukker nemlig ikke fældning af naturskov eller hugst i biologisk værdifulde skove, så længe visse formalia er opfyldt. F.eks. er der dokumenteret tilfælde, hvor træ fra gammel skov i Estland – med FSC-certifikat – endte som træpiller til det danske marked. Selvom skoven blev genplantet, gik artsrige levesteder tabt. Et lignende eksempel så vi i Information, hvor et certificeret norsk firma over 100 gange er blevet grebet i at fælde biodiversitetsrige skove med truede arter, men alligevel ikke mistede deres certificering – selvom den netop skulle sikre, at der ikke blev fældet skov med en høj artsrigdom.