Med din underskrift siger du til regeringen og politikerne på Christiansborg og Københavns Rådhus, at de skal stoppe dumpning af havneslam fra Lynetteholm i Øresund.
Derfor er dumpningen af slam et problem
- Slammet indeholder store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Og når det spredes i havet, medfører det opblomstring af alger, øget risiko for iltsvind, uklart vand og dårlige forhold for fisk og planter.
- Dele af miljøvurderingen, som ligger til grund for dumpningen, bliver af flere danske og internationale forskere kritiseret for bl.a at være spekulativ, manipulerende og baseret på en mistolkning af gamle, usammenlignelige data.
- Klageretten på hele Lynetteholm-projektet er fjernet ved lov - en ret som ellers er helt central for natur- og miljøbeskyttelsen i Danmark. Det betyder i praksis, at ingen beslutninger kan efterprøves af en uafhængig instans – fx i forhold til om der er taget hensyn til natur og miljø.
Danmarkshistoriens største dumpning af havneslam
2,3 millioner kubikmeter svarende til 70.000 fyldte containere - så meget fylder det bundslam, som politikerne har besluttet, skal dumpes ud for Køge Bugt i Øresund. Havneslammet er gravet op i forbindelse med etableringen af den kunstige ø Lynetteholm i København.
Dumpningen begyndte denne vinter, men er nu sat på pause, fordi det er for risikabelt for havmiljøet at dumpe havneslam i de varme måneder.
På grund af sagens alvor har den svenske regering bedt om at få stoppet dumpningen, og transportminister Trine Bramsen har meldt ud, at hun vil få undersøgt alternative løsninger. Samtidig har miljøminister Lea Wermelin sagt, at hun ønsker at stramme reglerne for dumpning af havneslam. Men indtil videre går dumpningen i Øresund i gang igen til oktober 2022, medmindre der træffes en anden beslutning.
Dumpningen kan få konsekvenser for havmiljøet og naturen i havet. Og det kan også påvirke de tusindevis af mennesker, der hvert år nyder at bruge havet i Øresund. Om det er til sejlads, kajakroning, strandture eller en frisk havdukkert.
Hjælp Øresund med din underskrift!
Havet er i forvejen hårdt presset
Havmiljøet i de danske farvande er under hårdt pres. Overfiskeri, iltsvind, råstofudvinding og forurening har skadet havmiljøet så meget, at syv ud af otte naturtyper i havet er i tilbagegang, og ingen af de danske farvande vurderes at være i god miljøtilstand.
I den kontekst er Øresund helt unikt og lige nu et af Danmarks sundeste havområder. Blandt andet fordi det har været beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber i 90 år. Derfor er det ekstra kritisk, når politikerne vælger at gamble med et af de eneste af vores havområder, som har en nogenlunde god miljøtilstand og en høj artsrigdom.
Det sidste, som havet har brug for, er at blive behandlet som losseplads.
Er du enig? Skriv under nu!
Fakta
-
- For at bygge Lynetteholm skal der fjernes store mængder bundmateriale fra området ud for Københavns Havn.
- Noget af slammet er så forurenet med bl.a. kviksølv, at det på forhånd er besluttet at deponere 400.000 kubikmeter på land.
- Men 2,3 millioner kubikmeter slam skal dumpes i Køge Bugt. Det svarer til 70.000 fyldte containere.
- 45 procent antages at blive liggende, hvor det dumpes, men eksperter vurderer, at op til 55 procent af slammet bliver ført væk ved dumpningen pga. strøm, vind og vejr.
Kilde: Implementeringsredegørelsen for anlæg af Lynetteholm
- For at bygge Lynetteholm skal der fjernes store mængder bundmateriale fra området ud for Københavns Havn.
-
Den 12. maj mødtes transportminister Trine Bramsen med partierne bag Lynetteholm (Venstre, Konservative, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet).
På mødet blev der diskuteret alternativer til dumpning, og det er nu op til partierne at træffe en endelig beslutning, om hvorvidt dumpningen skal stoppes permanent.
Det forventes, at politikerne vil træffe beslutningen snart.
-
Lynetteholm er et fælles projekt mellem Københavns Kommune og Staten, hvor det er udviklingsselskabet By & Havn - ejet af Københavns Kommune - som er bygherre.
Projektet er vedtaget i Folketinget som en anlægslov – som bl.a. har betydet en indskrænket klageadgang. Det er transportministeriet som er myndighed for de foretagne miljøvurderinger (VVM), herunder af tilladelsen til at dumpe slam i Køge Bugt.
Selve miljølovgivningen er forankret i miljøministeriet. Det er i sidste ende transportministeren, som formelt kan træffe afgørelse om at droppe dumpningen af slam i Køge Bugt.
-
Danmarks Naturfredningsforening har længe gjort opmærksom på de potentielle miljømæssige konsekvenser ved anlæggelsen af Lynetteholm og dumpningen af havneslam.
Det er sket gennem flere kritiske høringssvar og indsigelse mod dumpningen i februar 2021.
Derudover har vores afdelinger langs Øresund været meget aktive og gjort opmærksom på problemerne. Og senest har vi forsøgt at aktivere vores nabolande i Østersøen for også at få dem engageret i at sikre, at havmiljøet ikke skades af Lynetteholms blokering af vandstrømningen til Østersøen og dumpningerne af havneslam.
-
Flere punkter i miljøvurderingen for Lynetteholm-projektet er blevet kritiseret:
- Førende danske eksperter er bekymrede for dumpningen af havneslam, da det indeholder store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Når det spredes i havet, medfører det opblomstring af alger, øget risiko for iltsvind, uklart vand og dårlige forhold for fisk og planter. Miljøvurderingen skriver, at det
”kun vil resultere i en ubetydelig påvirkning af vandområderne”. Men den konklusion bliver kritiseret af eksperter for at være spekulativ, manipulerende og baseret på en mistolkning af gamle data. - Der er stor usikkerhed omkring, hvor meget af vandgennemstrømningen til Østersøen, som Lynetteholm vil blokere for. En ændring af vandgennemstrømningen kan øge risikoen for iltsvind, og det er f.eks. den pressede torskebestand meget følsom overfor. Det hollandske konsulenthus Deltares har lavet en uafhængig vurdering, der viser langt større usikkerhed om vandgennemstrømningen end miljøvurderingen.
- Det er ikke undersøgt grundigt, hvordan truede marsvin og sæler i omkringliggende beskyttede naturområder bliver påvirket af dumpningen af slam. Det konkluderer forskere fra Aarhus Universitet i et notat.
- Førende danske eksperter er bekymrede for dumpningen af havneslam, da det indeholder store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Når det spredes i havet, medfører det opblomstring af alger, øget risiko for iltsvind, uklart vand og dårlige forhold for fisk og planter. Miljøvurderingen skriver, at det