BIOMASSE? NEJ TAK!
I Danmark brænder vi hvert år hvad der svarer til 7,3 millioner træer af i vores varmeforsyning! I Klimaministeriet regnes det for grøn energi – men i virkeligheden er det helt i skoven. For afbrænding af træer er ikke klimaneutralt! Og samtidig går det hårdt ud over skovene og de truede dyr og planter, som har hjemme der. Derfor siger vi: BIOMASSE? NEJ TAK.
0
Har allerede skrevet under.
Nu er det din tur!
Vi gemmer din underskrift - vent venligst
Tak for din underskrift!
Du skriver under på:
Danmarks afhængighed af træ til varme skal udfases, hvis vi vil tage klima og natur alvorligt. Vi har brug for ægte grøn energi – ikke flere midlertidige løsninger, som forsinker den grønne omstilling!
Politikerne skal levere en helt konkret køreplan for, hvordan det skal ske. Danmarks Naturfredningsforening foreslår at begynde her:
-
Stop nye biomasse-anlæg
Vi skal have et forbud mod opførsel af nye biomasse-anlæg. Et nyt anlæg forlænger nemlig afhængigheden af biomasse i mindst 25 år! -
Stop import af udenlandsk træ
Udenlandske træpiller og skovflis er særligt problematisk for klimaet og biodiversiteten. Derfor skal vi stoppe importen nu. -
Stop statsstøtte til biomasse
Flyt statsstøtten fra biomasse og sats i stedet på på ægte grønne alternativer som sol, vind, geotermi og varmepumper.
Afbrænding af træer er helt i skoven
I Danmark vil vi gerne være et grønt foregangsland. Men hvert år fyrer vi op i vores varmeværker med hvad der svarer til 7,3 millioner træer fra både Danmarks og andre landes skove. Det svarer til 20.000 hele træer om dagen! Vores regering kalder det grøn energi - men det er det langt fra. For ifølge Klimarådet og FN er afbrænding af træer som energikilde slet ikke er CO2-neutralt.
Kreativ klima-bogføring
Faktisk er afbrænding af træer og anden biomasse Danmarks største kilde til CO2 og står for op mod 31% af Danmarks samlede udledning. Det er mere end både transport- og landbrugssektoren! Alligevel tæller det som en vedvarende energikilde i Klimaministeriets regnemaskine, fordi man antager, at de store mængder CO2 som udledes når man fælder og afbrænder træer, automatisk genoptages af nyplantede træer.
Men sådan forholder det sig bare ikke altid.
For når træ brænder, frigives CO2 med det samme - mens optagelse af CO2 i skovene sker langsomt over årtier - måske århundreder.
Og det kan klimakrisen ikke vente på!
Derfor bør vi hurtigst muligt gøre os uafhængige af biomasse som varmekilde, og i stedet omstille til ægte, vedvarende energiløsninger som sol, vind og geotermi.
Skriv under og stop biomasse
-
Biomasse er en fællesbetegnelse for alt biologisk materiale, fx træ, planterester og affald fra dyr og mennesker. I denne kampagne bruger vi ordet om den biomasse, der afbrændes for at producere varme. Det kan være træpiller, flis, halm eller andet organisk materiale.
Afbrænding af biomasse regnes som klimaneutralt i Danmarks officielle klimaregnskab. Det bygger nemlig på FN's - i dag noget forældede - principper fra 1990'erne for, hvordan verdens lande skal opgøre deres udledninger.
Med henvisning til disse principper, tæller Danmark ikke afbrænding af biomasse med i vores klimaregnskab. Men siden 1990'erne har talrige rapporter fra bl.a. Klimarådet og FN's klimapanel, IPCC, slået fast, at afbrænding af biomasse ikke er klimaneutralt.
-
I Danmarks officielle klimaregnskab regnes afbrænding af træer og anden biomasse for at være en vedvarende energikilde. Det skyldes en regnepraksis, hvor man antager, at den CO₂, der udledes ved afbrænding, bliver optaget igen af nyplantede træer. Men i virkeligheden kan det tage fra årtier til århundreder før den udledte CO₂ er blevet genoptaget og det, der udledes, genoptages langt fra altid 1:1.
Det er veldokumenteret, at urørte skove lagrer mere CO₂ end skove, der dyrkes med henblik på træproduktion. Gamle skove akkumulerer store mængder CO₂ over lang tid – både i levende biomasse, i dødt ved og i jorden. Flere studier, bl.a. dette, har desuden vist, at gamle skove fortsætter med at optage CO₂ i århundreder, modsat tidligere antagelser om at de kulstofmæssigt bliver neutrale på et tidspunkt.
Når man fælder og afbrænder træer, frigives den CO₂, som træerne havde optaget og lagret. Dyrkede skove, hvor træerne fældes og genplantes, indeholder typisk mindre lagret CO₂ end urørte skove, hvor træerne får lov at blive gamle og dø naturligt. Internationale studier peger på, at bevarelse af eksisterende gamle skove er et af de mest effektive klimatiltag, netop fordi disse skove indeholder store, stabile kulstoflagre.
Danmarks biomasseforbrug vokser
Danmarks forbrug firedoblet
I Danmark brænder vi flere og flere træer af til varme og energi. Faktisk har vi ét af de største forbrug af træer til afbrænding i verden, målt pr indbygger, og udledningen af CO2 fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 % siden 1990!
Langt det meste træ brændes af
Op mod 90 % af alt træ på det danske marked - inklusiv det der importeres fra andre lande - ender med at blive brændt af til energi. Det står i kontrast til energisektorens forvisninger om, at det primært er resttræ, der afbrændes.
Samtidig stammer tæt på halvdelen af det træ, der brændes af, fra udokumenterede kilder og der er dermed en stor risiko for, at der ikke sker genplantning af træer eller tages hensyn til biodiversiteten.
Statsstøtte fastholder sort biomasse
Prisen på biomasse er steget kraftigt de seneste 20-25 år og denne prisudvikling forventes af fortsætte de næste 20 år. At Danmark har satset så markant på biomasse som varmekilde, har gjort det lukrativt at dyrke og fælde træer med statsstøtte og afgiftsfritagelse - og det er med til at skrue priserne i vejret. Det giver jordejerne et stærkt incitament til at fælde og sælge træ til afbrænding som biomasse, hvilket resulterer i færre levesteder til truede dyr og planter, faldende biodiversitet og færre træer der kan optage og lagre CO2. Men støtten har også en anden pris: Den fastholder træbiomassen som løsning på bekostning af rene alternativer som sol, vind og geotermi, der i praksis bliver mindre konkurrencedygtige.
Skriv under nu!
-
Der er store udfordringer med bæredygtighedscertificeringerne, som fx mærkningsordningerne FSC, PEFC og SBP. De burde sikre, at der plantes skov igen efter fældning, men i praksis sker det ikke altid. Dermed er certificeringen ikke en garanti for, at nye skove automatisk opvejer de tab, der sker, når man fælder og brænder træer af.
Mange energiselskaber henviser til certificeringsordninger som bevis for, at biomassen er “bæredygtig”. Men flere uafhængige undersøgelser har afdækket problemer inden for certificeret biomasse. Certificering udelukker nemlig ikke fældning af naturskov eller hugst i biologisk værdifulde skove. Der er dokumenterede tilfælde, hvor træ fra gammel skov i Estland – med FSC-certifikat – endte som træpiller til det danske marked. Selvom skoven blev genplantet, gik artsrige levesteder tabt. Et lignende eksempel afdækkede Information, da et norsk firma over 100 gange blev grebet i at fælde biodiversitetsrige skove med truede arter - uden at miste deres certificering. Og det på trods af at certificeringen netop skulle sikre, at der ikke blev fældet skov med en høj artsrigdom.
-
At Danmark har så højt et forbrug af biomasse til varmeproduktion skyldes bl.a., at der gives markant statsstøtte til biomasseafbrænding. Alene i Finansloven i 2023 blev der afsat én milliard kroner i direkte støtte til biomasseafbrænding. Og Rådet for Grøn Omstilling anslår, at staten i 2023 gav sammenlagt seks milliarder kroner i støtte til biomasseafbrænding gennem både direkte støtte og indirekte fordele som fx afgiftsfritagelse, hvilket er med til at forsinke omstillingen til en elbaseret, bæredygtig energiproduktion i Danmark.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at hvis vi skal flytte Danmarks energiproduktion i en mere bæredygtig retning, så skal statsstøtte og afgiftsfritagelse for biomasse udfases. Og samtidig skal afgifterne på ægte grønne alternativer som sol- og vindenergi reduceres. På den måde kan vi få ægte vedvarende og reelt bæredygtig energi i Danmark.
"Danmarks forbrug af biomasse er højere, end hvad der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt. Der bør derfor laves en samlet langsigtet strategi for at mindske Danmarks forbrug af biomasse." - Klimarådet, Statusrapport 2023
"Brug af biomasse til energi påvirker koncentrationen af CO2 i atmosfæren og bidrager til global opvarmning. Dette gælder også for træbiomasse, selvom bæredygtighedskravene er opfyldt" - Klimarådets statusrapport 2024
"Biomassen i Danmark har specielt fordelagtige rammevilkår i form af tilskud og fritagelse af afgifter samtidig med, at konkurrerende teknologier hæmmes af reguleringen" - Klimarådets Hovedrapport 2018
Afbrænding af træer presser de truede arter
Det er rigtig dårlig nyt for naturen, at vi fælder så meget skov til afbrænding i varmeværkerne. Når træerne fældes og fragtes væk, forsvinder levestederne for de dyr og planter, der bor i og omkring træerne. Det er en alvorlig trussel mod de sårbare økosystemer og resulterer i et tab af biodiversitet. Selvom skoven genplantes, går der mange år, før naturen igen er af en kvalitet, hvor en mangfoldighed af dyr og planter kan trives og finde føde. Klimarådet konkluderer, at selv klimabæredygtig biomasseproduktion kan have negative konsekvenser på skovenes biodiversitet.
Det er især problematisk, når der fældes træer til energiproduktion i særligt værdifulde skov med høj biodiversitet, som er hjemsted for truede arter – og det finder desværre sted. Bl.a. har Operation X på TV2 påvist, hvordan der i Danmark afbrændes træer fra beskyttede naturområder i Baltikum.
Urørte naturskove har højere biodiversitet
Forskning viser tydeligt, at urørte naturskove generelt rummer højere biodiversitet end intensivt dyrkede produktionsskove. Det er helt naturligt, fordi dyrkede skove primært forvaltes med træproduktion som formål – ofte med monokulturer, kort rotation og fjernelse af dødt ved – hvilket reducerer levesteder for mange arter.
I Danmark betragtes mangel på urørt skov som en væsentlig årsag til tilbagegangen for de arter, der lever i skoven. Samtidig er intensiv hugst og ensartet genplantning med til at forringe levestederne og dermed de grundlæggende betingelser for biodiversitet.
Skriv under nu!
-
For at kunne dække Danmarks store forbrug af biomasse til varmeproduktion, importerer vi ca 30% af den træbaserede biomasse i form af træpiller og skovflis fra andre lande, bl.a. fra Letland, Estland, Litauen, USA, Canada, Norge og Sverige. Hugsten på træer i udlandet er særlig problematisk, da adskillige eksempler viser, at en del af den træbaserede biomasse, som vi køber fra udlandet, stammer fra træer fældet i særligt biodiversitetsrige skove. Det fik 300 estiske forskere og fagfolk til at sende et åbent brev til den danske regering i 2020, hvor de kritiserer Danmarks import af biomasse fra Estlands skove og advarer om, at denne praksis fører til tab af biodiversitet og truer gamle naturskove, som burde beskyttes.
Samtidig lægger Danmark ansvaret for genplantning af skov over til de udenlandske leverandører og gør dem dermed ansvarlige for at sikre genoptag af den CO₂ som udledes, når vi brænder den træbaserede biomasse af i Danmarks varmeværker. Det er problematisk, at et land som Danmark overlader CO₂-regningen til andre lande. Især når det er dokumenteret, at løfterne om genplantning ikke altid overholdes.
Den importerede biomasse er derfor særligt skadelig for både klimaet og naturen, og derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at netop den importerede biomasse skal udfases først.